I dag begriber jeg hvorfor, at en røgalarm er smart!

Alt imens jeg lå og sov som et lille barn, hørte jeg en høj tone.

Det klare øjeblik opstår & jeg opdager, at min aktive røgalarm alene er itu, da jeg med lynets fart erfarer, at det ikk’ er en brand, der har sat den i gang. Det er begribeligt en jubel at finde ud af, at min røgalarm blot lød på grund af en skønhedsfejl. Alligevel fortsætter min røgalarm ved med at være irriterende. Røgalarmer er soleklart designet på en måde sådan, at de ikke umiddelbart kan slås fra. Røgalarmer er designet til til alle tider at være vagtsom. Da jeg finder ud af, at min røgalarm er bleven aktiv, på grund af den har brug for batteri, er min opmuntring umiddelbar betydelig. Da jeg umiddelbart dernæst finder ud af, at røgalarmer er produceret sådan, at dens advarsel ikke slukkes, når batteriet fjernes, føler jeg mig en smule utidig.

Åbenlyst er det fornuftigt således, som røgalarmer er skabt. Samtidig kan jeg ikke skrive i glemmebogen, hvorledes min røgalarm ødelagde min søvn! Jeg kunne simpelthen ikke afbryde min røgalarm, upåagtet mange ihærdige tests. Efterfølgende er jeg selvfølgelig glad for, at der ikke var flammer i min entré, samtidig med priser jeg mig lykkelig over, hvor utroligt røgalarmer er indrettet!

Min intuitive impuls lød, at det var overdrevent anstrengende, for jeg var afkræftet, og ville bare gerne gå til ro. Efterfølgende falder det mig ind, at det er min virksomme røgalarm, der er sat i gang. Endnu engang er min første idé ikke at søge væk, til trods for en korrekt røgalarm skal udfylde den funktion at advare om snarlig nød. Min uovervejede tanke var dog: dén røgalarm er forrygende vedvarende!