I utallige folkeskoler anvendes navneskilte, lige så snart nye personer skal lære hinanden at kende…

Min første måned som udvekslingsstuderende står uden skyggen af tvivl, klart i min hukommelse. Jeg var akkurat landet, & alting var endnu splinternyt og fremmed. En af de følgende dage skulle jeg påbegynde undervisning. Jeg synes, at dét er fantastisk nævneværdigt, at mennesker evig og altid tyr til navneskilte - www.upsign.dk, , så snart ukendte mennesker skal præsenteres for hinanden. Åbenlyst føler vi, at navneskilte er virkelig brugbare til dette øjemed! Så er vi bænket & skriver navneskilte på dén vis, som man prøvede i børnehaveklassen! Dét skægge er, at det langt væk fra er ekstra kompliceret at tyde navnet, som optræder på de førnævnte navneskilte. Men det skræmmer os tilsyneladende ikke fra at tro, at navneskilte er en rigtig god ide, i nogle sammenhænge dog kun! For til hverdag går vi jo netop eksempelvis ikke rundt med navneskilte på tøjet! Vi må vel slutte, at det oftest benyttes i kontekster med børn. Vi strikker navneskilte i rollingernes jakker, for at garantere, at børnenes tøj ikke bliver over alle bjerge, eller at et andet barn forudsætter, at børnetøjet tilhører dem. & det var uden tvivl afgørende i min barndom, for jeg forlagte ofte mit børnetøj.

Tilbage til min rejse, og de føromtalte navneskilte. Alle eleverne opstillede navneskiltene pænt op, sådan at vores lærer var i stand til at afkode de pæne navneskilte. Men som akkurat antydet er det besværligt fra en lang distance at læse navneskilte, så dét sluttede jo ikke desto mindre med, at navneskiltene ikke blev afbenyttet. I stedet fremførte eleverne blot deres fulde navn, før man fortalte dén faglige forsvarstale. Og stille og roligt fløj de navneskilte ned fra bordene igen! Men jeg kan lide navneskilte, fordi de navneskilte vil til min dødsdag påminde mig om mit ophold.