Juubiii – jeg holder kostume housewarming

Jeg elsker at klæde mig ud. Det er lige som om, at jeg har det sjovere, når jeg springer i et kostume og pludselig bliver zoombie, den gode eller onde fe eller pirat. Jeg har vidst arvet glæden for sjove kostumer fra mine forældre. Min far fungerer som familiens julemand med tyk mave og det hele. Og min mor arbejder som pædagog og hun har ganske tit et mere kreativt kostume end vuggestuebørnene, når der er udklædningsfest på hendes arbejde.

Skal det være hurtigt og nemt går vi på internettet og køber komplette kostumer, og det kan overraskende nok betale sig end at købe tøj i HogM. Somme tider køber jeg kun en paryk eller accessory (iih hvordan staves det) og finder derefter resten i mine egne ting eller hos genbrug. Jeg var engang udklædt som pirat med en hvid slidt herreskjorte fra Kirkens genbrug, mine en flaske rom fra min kærestes barskab, sorte bukser, min mors støvler, min lillesøsters spraglede tørklæde – og så en sørøverpistol fra en online kostume shop.

Dengang jeg var lille var jeg altid klædt ud til fastelavn og da jeg var 6 år, gik jeg rundt i bare tæer og min prinsessekjole hele den sommer. I dag tager jeg hver eneste lejlighed og tager kostumer på til tyrolerfest, julehygge, halloweenfester, maskeballer og selvfølgelig fastelavn. Jeg må få mig nogle børn, så jeg har en undskyldning for at tage til endnu flere udklædningsfester.

Den næste fest er med 1950-er Mad Men tema. Jeg mangler kun en paryk til at dække over mit ikke særlig 1950’er agtige hår. Kostume? Dét er der skam allerede styr på.